Mayakalenderen
Transformeringen af bevidstheden
Workshop om Mayakalenderen
af Mikkel
Ved deltagelse i workshoppen om Mayakalenderen vil det deltagende publikum finde ud af at det kan åbne op til en ny bevidsthed som en nøgle i en lås. Det vil ske som I finder ud af at beviserne for at Mayakalenderen, som er en slags tegning af evolutionen af vores bevidsthed, bevidst forbinder vores bevidsthed med en kalender der giver indsigt i de skabende energier fra skaberen, navngivet af de ældre i Mayakulturen.
Det er for længst blevet bevist at hele BigBang teoriens formål, som er at forsøge at bortforklare et intelligent design, umuligt kan have formet universet; men at der må have været en designer, som har designet de fysiske love der holder galakser på plads i perfekt harmoni. Faktisk viser Mayakalenderen helt tilbage til BigBang og gør det meget mere præcist end den moderne videnskab har kunnet gøre indtil nu.
Ny viden er kommet frem som viser en sammenhæng mellem seismisk aktivitet på jorden og Mayakalenderens perioder af Lys og Mørke (Dage og Nætter). Du kan læse mere om denne spændende opdagelse her (engelsk)
Den tid vi lever i nu er en meget ubehagelig tid for mange mennesker, da mange vil opleve forskellige følelser som er med til at udvide bevidstheden.
Grunden til dette er at energierne fra henholdsvis Quetzalcoatl (lysets Gud) i den Femte Dag (24.nov06-18.nov07) og Tezcatlipoca (mørkets Gud) i den Femte Nat (19.nov07-12.nov08) vil sætte følelser af en spirituel natur igang som vil tvinge folk, mere eller mindre, til at foretage valg af alle mulige forskellige slags der af den ene eller anden grund er blevet tilsidesat.
Eller også sker udviklingen af vores bevidsthed helt automatisk igennem alle de forskellige ting vi hver især beskæftiger os med i forvejen? Vi kan ikke vide det. Og må derfor ty til pålidelige informationskilder for at finde en mening midt i galskaben, eller måske en mening ud af galskaben!
Workshoppen skulle give dig et værktøj til at forstå på et dybt spirituelt plan hvordan de forskellige skabende energier arbejder på skift i et "skole"skema, og igennem det en dybere forståelse af hvad du er en del af og derfor også en del af at skabe, hvis du vil!? Grunden til jeg kalder det et "skole"skema er at Mayakalenderen viser os den kosmiske tidsfornemmelse, så vi igennem at forbinde os med denne fornemmelse kan lære hvordan Guds skabende energier påvirker historiens gang. Desuden er livet jo en skole og Mayakalenderen er skemaet vi kan følge for at forstå de ting der sker omkring os ude i verden og de ting der sker indeni os.
For mere info læs nedenstående artikler af Carl Johan Calleman og mig selv. Kontakt mig for mere info om foredrag og workshop.
Eksistere universets center "Hunab Ku" overhovedet?
Angiver det kosmologiske princip en vej til Hunab-Ku?
Oversat af Mikkel Tønner Nielsen swung@mac.com
I årtier har det styrende paradigme i kosmologi været det såkaldte "Kosmologiske princip", som har været en antagelse, eller dogme afhængig af dit perspektiv, der siger at den store struktur af universet essentielt er den samme i alle retninger.
Dette har været en antagelse der til dels er blevet faciliteret af fysikeres udregninger udfra et studie af fysikken i universet, men var også øjensynligt understøttet af tidlige observationer indenfor det synlige univers, den såkaldte Hubble volume med en radius på omkring 15 milliarder lysår.
I kontrast til kosmologernes forudindfattede syn har jeg til gengæld i mine bøger vedholdt at, der eksistere et kosmisk verdenstræ eller universalt skabelses princip ved centeret af universet, som hedder Hunab-Ku. Mayaernes syn at universet har et center kaldet Hunab-Ku, himlernes hjerte eller det universale verdenstræ (som er meget større end vores lokale Galaktiske verdenstræ med en radius på blot 50.000 lysår) har ikke været samhørigt med dette kosmologiske princip. Hunab-Ku er nogle gange blevet beskrevet som den eneste giver af grænser og energi, og som et yin/yang symbol. Den etablerede kosmologi har istedet favoriseret et verdenssyn hvor universet i sidste ende mangler en ordentlig fraktalstruktur, som vi kan observere på de lavere niveauer; den galaktiske, planetariske og cellulære verdenstræ's niveauer.
Før 2003 ville ingen videnskabsfolk støtte idéen om at universet har et center.
Baseret på data fra WMAP satelliten er synet omkring at universets store strukturskala i sidste ende mangler orden nu blevet bragt i tvivl. Grunden er at satelliten har foretaget mere præcise målinger fra microbølge strålingen der udemmer fra Big Bang end før.
To forskere på MIT, Tegmark og de Oliviera-Costa, identificerede harmonier og polariteter i denne data, som ledte dem til at identificere hvad de kaldte Ondskabens Akse, en akse omkring hvilken universet ser ud til at sno sig omkring, som en kødbolle på en tandstik.
Eksistensen af en sådan akse (der sikkert er blevet kaldt ond fordi den har forstyrret det regerende paradigme), er magen til det velkendte Maya Verdenstræ symbol som også kaldes den Galaktiske sommerfugl.
Som beskrevet i en artikel i et nyligt nummer af Science (317, 28 september 2007, s. 1848 En enestående gåde: Hvor tilfældig er vores univers?), nogle forskere er derfor nu ved at overveje om hvorvidt det er tid til at kaste det kosmologiske princip ud af vinduet.
Det er måske for tidligt at identificere stedet i centrum af universet, hvorfra alle dags-energierne i Mayakalenderen udemmer (én ældgammel Mayamyte taler om at hjertet i kosmos er lokaliseret i midten af de Tre Hjertesten, i retningen af sværdet i Orionkonstellationen). Men en interessant observation som er blevet foretaget nævner at den centrale akse ser ud til at løbe parallelt med vores lokale eclipse, og derfor ikke med den galaktiske ekvator. En meget teknisk artikel om det er til rådighed på http://arxiv.org/pdf/astro-ph/0605135.pdf. Unødvendigt er det at sige, at en revolution af en sådan enorm opdagelse, som indikere at der et center i universet, ikke vil komme frem uden en hel del modstand fra etablerede kosmologer, men det ser ud til at revnen i det opbyggede allerede er fremkommet.
Carl Johan Calleman
