Ja det var dengang hvor min gode ven John Kent og jeg stod ude foran indgangen til Rudolf Steiner skolen, mig iført det stiveste puds mit klædeskab kunne opdrive og med ens solbriller, som et rigtig musiker makkerpar ;-) he he...

Jeg var konferencier den dag hvor min klasse dimiterede efter tre års slid med os selv og Antroposofiens mange gåder på Rudolf Steiner pædagogseminariet i Højbjerg, Århus.

Det var en tid som jeg ser tilbage på med både positive og knap så positive oplevelser, men stærkt overvejende positive.

Det mest irriterende ved uddannelsen var at den er gennemsyret af kvinder og at det hele skal være så pænt, hvilket må siges at være godt nok til en hvis grad; men det kan også blive for meget hønsegårds-fnidder indimellem og så sætter jeg altså hælene i. Heldigvis var der to midaldrende mænd i klassen også, som kunne bringe en form for balance i tingene, selvom vi nok mest har brugt humoren i løbet af de tre år til at kunne rumme nogle af alle de frustrerede kvindemennesker som der jo også render rundt på sådan en uddannelse.

I må ikke misforstå mig kære venner for jeg var rigtig glad for at komme så tæt på alle dem der lod mig komme tæt på dem, og jeg holder også meget af de oplevelser og den rigdom som alle de oplevelser har givet mig. Jeg håber bare at vi kan blive ved med at holde kontakten til hinanden sådan som vi også har været gode til efter vi dimiterede.