Mikkels historie
Man skal være og gøre som man har lyst til når man har lyst til det, forudsat at man kan være og gøre som man har lyst til under vejledning fra en mester af følelserne. Og en mester af følelserne er svært at være! Det tror jeg kun der er en i Universet der er; men det betyder ikke at man ikke kan nyde rejsen hen imod at kende følelserne, selvom det er en rejse med megen tumult.
Min historie er en rejse igennem følelser som tager sin begyndelse i en familie præget af mange følelsesspil. Nogen af spillene er meget uskyldige i mine voksne øjne, men set fra børnehøjde har det ikke altid været lige nemt.
Jeg har jo som de fleste andre børn haft en far og en mor, og de har jo ligesom de fleste andre forældre ikke altid haft det lige nemt heller.
På billedet ser du min mor og mig. Jeg elsker mine forældre meget højt og ser hele tiden nye sider af dem som jeg ser op til. Tak for en god opdragelse!
Jeg blev født på Odense Universitets Hospital d. 7.maj kl 03:00 om natten 1977, hvilket i mayaernes kalender gør mig til en 4/Manik eller sagt på en anden måde et følsomt, åbent og modigt målbevidst væsen.
Jeg har spillet fodbold, tennis, badminton, Volley å æ strand og basket som yngre og har i mine voksne år beskæftiget mig med selv-udvikling igennem thaichi, Rudolf Steiners tænkning, Johannes Åbenbaring i det nye testamente og andet af ånden inspireret læsning af Biblen. Jeg har læst i Bhagavad Gita og Srímad Bhagavatam samt andre bøger af hans hellighed Sríla Prabhupada. Jeg har danset foran alteret og korset, foran deiteter af Krishna og Balaram og på strøget i København, for at vise hvor meget jeg elsker Gud. Men stadigvæk føles det som om at jeg aldrig vil kunne elske Gud så meget som Gud elsker mig.
Jeg går ad gaderne helt alene
Jeg går alene
Jeg krydser din vej, du krydser min
hvad findes mellem dig og mig?
Du finder en vej, jeg finder en vej
Jeg krydser din vej du krydser min.
jeg kysser en frø du blir til en svane
inde i min mund mmmmmmmmmm.
Vær god ved din nabo, det er ikke altid lige nemt at være menneske....Tak